У вашего броузера проблема в совместимости с HTML5
Slip de unge løs
Når unge fester står især alkohol i centrum i opskriften på den gode fest. Det kan være svært for unge, der har et problematisk forbrug af rusmidler eller som ikke drikker. De vil jo gerne være en del af fællesskabet. Men man kan faktisk lave en cool fest uden alkohol og stoffer, der får 1.000 unge til at strømme til.
Det skete, da eventen Light 'N' Darkness løb af stablen i august 2011 i Randers. En gigantisk fest for 13 til 18-årige, hvor alkohol og stoffer ikke var inivteret.
De unge rejste fra hele Danmark til festen som havde musik og underholdning i centrum. Trækplastret var kendte rappere og DJs. Men også en chill out lounge og sort-hvid dress code trak. Eller hvad med rodeotyreridning eller human bordfodbold?
Unge fra ungdomsskoler i hele Danmark stod selv for hele arrangementet -- fra de første spæde ideer til gigafesten gik løs i Elro Arena i Randers. Opskriften på festens succes var enkel: Slip de unge løs.